Vinbaren hos Café Vin & Brød
Den hyggelige og rustikke vinbar finder du i kælderen.
I den hyggelige vinbar frister vi med et velassorteret udvalg af vine fra rundt omkring i verden – til enhver smag og enhver pengepung. Vinene er udvalgt af samarbejdspartneren 2010 Vin & Velsmag. Her har vi både enkelte hverdagsvine og de mere eksklusive vine.
I vinbaren kan du købe et bredt udvalg af vine på glas og ønsker du at købe en flaske med hjem, er der også rig mulighed for det.
I et hjørne af vinkælderen vil du finde et udvalg af eksklusive vine. Du kan vælge at købe en flaske til butikspris og tage med dig hjem eller nyde den i vores hyggelige vinbar, så betaler du blot proppenge oveni.